Alle bør kunne være frie til at være sig selv og elske, hvem de vil, uden at skulle leve i frygt. 
Alligevel udsættes homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle og interkønnede personer samt queerpersoner stadig for diskrimination i mange dele af verden – også i Europa. 
EU gør meget for at bekæmpe diskrimination. Her kan du høre mere om, hvordan EU forsøger at opbygge et mere inkluderende samfund, hvor alle kan føle sig trygge.

Til kamp mod diskrimination af LGBTIQ-personer

Truslerne mod mediefriheden og medievirksomhedernes økonomiske levedygtighed vokser. Det mener Parlamentet, at der skal gøres noget ved, og det har derfor vedtaget en samlet lov for medietjenester, også kendt som den europæiske retsakt om mediefrihed. Loven er en decideret milepæl, fordi den beskytter journalister og andre folk, der arbejder i mediebranchen. Desuden tilskynder den til mere åbenhed om, hvem der ejer medierne, og så fremmer den internationalt samarbejde. Det er alt sammen noget, der skal være med til at sikre et mangfoldigt og uafhængigt medielandskab.

EU's lov om mediefrihed

Am 10. Dezember 1948 verkündete die Generalversammlung der Vereinten Nationen in Paris die Allgemeine Erklärung der Menschenrechte. Diese Erklärung ist ein Meilenstein in der Geschichte der Menschenrechte, da in ihr zum ersten Mal die weltweit zu schützenden grundlegenden Menschenrechte festgelegt wurden. Sie wurde von einer Gruppe von Visionären mit unterschiedlichem beruflichem, kulturellem und religiösem Hintergrund verfasst. Sie arbeiteten in der kurz zuvor gegründeten Menschenrechtskommission der Vereinten Nationen zusammen. Die Erklärung wurde in mehr als 500 Sprachen übersetzt. Sie diente außerdem als Inspiration und Wegbereiterin für mehr als 70 Menschenrechtsabkommen, die weltweit oder regional dauerhaft gelten.

Allgemeine Erklärung der Menschenrechte - Deutsch

La Asamblea General de las Naciones Unidas aprobó la Declaración Universal de los Derechos Humanos el 10 de diciembre de 1948 en París. Es un documento que marca un hito en la historia de los derechos humanos porque, por primera vez, establece los derechos humanos fundamentales que deben protegerse universalmente. La Declaración consta de un preámbulo seguido de treinta artículos. La Unión Europea la ha adoptado plenamente, utilizándola para establecer normas en su legislación y acuerdos internacionales, así como para orientar su política exterior.

La Declaración Universal de los Derechos Humanos - español

Il 10 dicembre 1948, a Parigi, l'Assemblea Generale delle Nazioni Unite adotta la Dichiarazione universale dei diritti umani. Si tratta di un passo decisivo, perché, per la prima volta in assoluto, questo documento definisce i diritti umani fondamentali che godono di una protezione universale. L'UE ha fatto sua la Dichiarazione, che si compone di un preambolo e trenta articoli, prendendola come riferimento per stabilire norme nella sua legislazione e negli accordi internazionali e per orientare la sua politica estera.

La Dichiarazione universale dei diritti umani - italiano

Generalna skupščina Združenih narodov je 10. decembra 1948 v Parizu sprejela Splošno deklaracijo človekovih pravic. Deklaracija je v zgodovini človekovih pravic pomemben mejnik, saj so bile v njej prvič določene temeljne človekove pravice, ki jih je treba vedno varovati. Dokument je sestavljen iz preambule in tridesetih členov. Evropska unija je deklaracijo v celoti sprejela in jo uporablja za določanje standardov v evropski zakonodaji in mednarodnih sporazumih ter za usmerjanje svoje zunanje politike.

Splošna deklaracija človekovih pravic - slovenščina

The United Nations General Assembly proclaimed the Universal Declaration of Human Rights on 10 December 1948 in Paris. The Declaration is a milestone document in the history of human rights because, for the first time, it set out fundamental human rights to be universally protected. The document is composed of a preamble followed by thirty articles. The EU has fully embraced the Declaration's significance, using it to set standards in its legislation and international agreements, and to guide its external policy.

The Universal declaration of Human Rights - English

DROI Committee meeting

EP Plenary session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law

EP Plenary session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law (Rule 144) Latest attacks against women, women's rights defenders in Iran, and its arbitrary detention of EU nationals

EP Plenary session - The EU Guidelines on Human Rights Defenders

EP Plenary session - Women activism – human rights defenders related to sexual and reproductive health and rights (SRHR)

EP Plenary session - Human rights and democracy in the world and the European Union’s policy on the matter - annual report 2022

Den pakistanske pigerettighedsaktivist Malala Yousafzai talte til Europa-Parlamentet om vigtigheden af uddannelse i lavindkomstlande. Hun holdt talen i forbindelse med, at hun modtog Sakharov-prisen for tankefrihed 2013. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/q5wV

Malala Yousafzais tale om uddannelse | Europa-Parlamentet

Liberias leder, Ellen Johnson Sirleaf, opfordrede til international hjælp for at forhindre en tilbagevenden til vold efter 14 års borgerkrig i hendes land. Den første kvinde, der er valgt til præsident for et afrikansk land, talte til Europa-Parlamentet i september 2006, blot otte måneder efter sin tiltræden. Hun sagde, at liberianerne var fast besluttet på at lægge konflikten – som sluttede i 2003 – bag sig. Hun talte om ødelæggelserne efter krigen, udfordringerne ved genopbygning og forsoning og behovet for international hjælp til bæredygtig udvikling. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/SpeechEllenJohnson

Ellen Johnson Sirleafs tale om Liberia | Europa-Parlamentet

Den tjekkiske præsident Václav Havel om at føle sig som europæer, fire år før hans land blev medlem af EU. Václav Havel var både den sidste præsident i Tjekkoslovakiet og den første demokratisk valgte præsident i landet efter kommunismens fald samt den første i Den Tjekkiske Republik, efter at den blev oprettet. I år 2000, fire år før hans land blev medlem af EU, talte han til Europa-Parlamentet og fortalte om følelsen af at være europæer og europæisk enhed. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter.

Tale af Václav Havel om europæisk identitet | Europa-Parlamentet

Modtageren af Nobels Fredspris, Denis Mukwege, taler mod brugen af voldtægt og vold mod kvinder som et krigsvåben. Han er grundlæggeren af Panzi Hospital i Bukavu, Den Demokratiske Republik Congo. Som gynækolog hjalp han tusindvis af kvinder, der havde været ofre for seksuel og kønsbaseret vold i sit land. I 2014 tildelte Europa-Parlamentet ham Sakharov-prisen for tankefrihed for hans arbejde. Fire år senere modtog han Nobels Fredspris. Han arbejder fortsat på at øge offentlighedens bevidsthed om spørgsmålet om seksuel vold mod kvinder under væbnede konflikter. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/SpeechMukwege

Dr. Denis Mukweges tale om seksuel vold i Congo | Europa-Parlamentet

Pave Johannes-Paul den Anden sagde, at Vatikanet stærkt støttede den igangværende opbygning af Europa, en fredelig proces, der bringer mennesker sammen og udgør et fyrtårn for verden. Han opfordrede til tolerance blandt folk og trosretninger og beskyttelse af miljøet. Paven talte om kristendommens betydning i Europas fortid og fremtid. Den første pave, der besøgte Europa-Parlamentet, talte til plenarmødet i Strasbourg i oktober 1988. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/SpeechPopeJohnPaulII

Pave Johannes-Paul den Andens tale om opbygningen af Europa ⎢Europa-Parlamentet

For Simone Veil, der overlevede Holocaust, er oprettelsen af Den Europæiske Union den vigtigste begivenhed i de sidste 50 år. I 1995, i 50-året for Holocaust, fortalte Veil Europa-Parlamentet, hvordan tragedierne i hendes fortid formede hendes tro på det europæiske projekt. Hun sagde, at det var vigtigt at minde den yngre generation om EU's centrale rolle i forbindelse med fremme af fred og enhed, især når EU blev kritiseret Veil, der blev født i Frankrig i 1927, overlevede de nazistiske koncentrationslejre og spillede derefter en central rolle i europæisk feminisme og politik. I 1979 blev hun den første formand for det direkte valgte Europa-Parlament og var den første kvinde, der stod i spidsen for forsamlingen. *Se hele talen (12 minutter) på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epfacebook.eu/q5D7

Simone Veils tale om læren fra Holocaust | Europa-Parlamentet

Fem dage efter at russiske styrker invaderede Ukraine, talte landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, til Europa-Parlamentet via videolink fra Kyiv, en by under belejring. I en dristig tale roste han sine ukrainske landsmænds tapperhed, fordømte de meningsløse drab og opfordrede Europa-Parlamentet til at støtte Ukraines ansøgning om optagelse i EU. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/speechZelenskyy

Volodymyr Zelenskyjs tale om krigen i Ukraine | Europa-Parlamentet

Den sydafrikanske leder Nelson Mandela opfordrede til en hurtig afslutning på apartheidsystemet og prædikede forsoning. Det var i juli 1990. Blot fire måneder tidligere var han blevet løsladt efter 27 års fængsel. På det tidspunkt var Sydafrika stadig styret af en hvid mindretalsregering. Fire år efter denne tale skulle Mandela blive den første præsident i et demokratisk Sydafrika. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter.

human rights

Videoer

Billeder

Alba fotografií

Lydklip

Medier offentliggjort for denne mærkat

182

Videoer

81

Alba fotografií

7

Lydklip

2.167

Billeder