Alle bør kunne være frie til at være sig selv og elske, hvem de vil, uden at skulle leve i frygt. 
Alligevel udsættes homoseksuelle, biseksuelle, transseksuelle og interkønnede personer samt queerpersoner stadig for diskrimination i mange dele af verden – også i Europa. 
EU gør meget for at bekæmpe diskrimination. Her kan du høre mere om, hvordan EU forsøger at opbygge et mere inkluderende samfund, hvor alle kan føle sig trygge.

Til kamp mod diskrimination af LGBTIQ-personer

Truslerne mod mediefriheden og medievirksomhedernes økonomiske levedygtighed vokser. Det mener Parlamentet, at der skal gøres noget ved, og det har derfor vedtaget en samlet lov for medietjenester, også kendt som den europæiske retsakt om mediefrihed. Loven er en decideret milepæl, fordi den beskytter journalister og andre folk, der arbejder i mediebranchen. Desuden tilskynder den til mere åbenhed om, hvem der ejer medierne, og så fremmer den internationalt samarbejde. Det er alt sammen noget, der skal være med til at sikre et mangfoldigt og uafhængigt medielandskab.

EU's lov om mediefrihed

The United Nations General Assembly proclaimed the Universal Declaration of Human Rights on 10 December 1948 in Paris. The Declaration is a milestone document in the history of human rights because, for the first time, it set out fundamental human rights to be universally protected. The document is composed of a preamble followed by thirty articles. The EU has fully embraced the Declaration's significance, using it to set standards in its legislation and international agreements, and to guide its external policy.

The Universal declaration of Human Rights - English

DROI Committee meeting

EP Plenary session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law

EP Plenary session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law (Rule 144) Latest attacks against women, women's rights defenders in Iran, and its arbitrary detention of EU nationals

EP Plenary session - The EU Guidelines on Human Rights Defenders

EP Plenary session - Women activism – human rights defenders related to sexual and reproductive health and rights (SRHR)

EP Plenary session - Human rights and democracy in the world and the European Union’s policy on the matter - annual report 2022

EP Plenary session- Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law - The arrest of Cardinal Zen and the trustees of the 612 relief fund in Hong Kong

Conference - The Future of Human Rights

EP Plenary Session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law - Links related to this program Forced labour in the Linglong factory and environmental protests in Serbia

EP Plenary Session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law - Continuous crackdown on civil society and human rights defenders in Russia: the case of human rights organisation Memorial

EP Plenary Session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law - Human rights violations by private military and security companies, particularly the Wagner Group

EP Plenary Session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law - Situation in Somalia

EP Plenary Session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law - The human rights situation in Cameroon

FEMM Committee - Public Hearing - Afghan Women as Peace Builders and Community Leaders Committee on Women's Rights and Gender Equality

EP Plenary session - Debates on cases of breaches of human rights, democracy and the rule of law - The state law relating to abortion in Texas, USA

Den pakistanske pigerettighedsaktivist Malala Yousafzai talte til Europa-Parlamentet om vigtigheden af uddannelse i lavindkomstlande. Hun holdt talen i forbindelse med, at hun modtog Sakharov-prisen for tankefrihed 2013. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/q5wV

Malala Yousafzais tale om uddannelse | Europa-Parlamentet

Den tjekkiske præsident Václav Havel om at føle sig som europæer, fire år før hans land blev medlem af EU. Václav Havel var både den sidste præsident i Tjekkoslovakiet og den første demokratisk valgte præsident i landet efter kommunismens fald samt den første i Den Tjekkiske Republik, efter at den blev oprettet. I år 2000, fire år før hans land blev medlem af EU, talte han til Europa-Parlamentet og fortalte om følelsen af at være europæer og europæisk enhed. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter.

Tale af Václav Havel om europæisk identitet | Europa-Parlamentet

Liberias leder, Ellen Johnson Sirleaf, opfordrede til international hjælp for at forhindre en tilbagevenden til vold efter 14 års borgerkrig i hendes land. Den første kvinde, der er valgt til præsident for et afrikansk land, talte til Europa-Parlamentet i september 2006, blot otte måneder efter sin tiltræden. Hun sagde, at liberianerne var fast besluttet på at lægge konflikten – som sluttede i 2003 – bag sig. Hun talte om ødelæggelserne efter krigen, udfordringerne ved genopbygning og forsoning og behovet for international hjælp til bæredygtig udvikling. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/SpeechEllenJohnson

Ellen Johnson Sirleafs tale om Liberia | Europa-Parlamentet

Pave Johannes-Paul den Anden sagde, at Vatikanet stærkt støttede den igangværende opbygning af Europa, en fredelig proces, der bringer mennesker sammen og udgør et fyrtårn for verden. Han opfordrede til tolerance blandt folk og trosretninger og beskyttelse af miljøet. Paven talte om kristendommens betydning i Europas fortid og fremtid. Den første pave, der besøgte Europa-Parlamentet, talte til plenarmødet i Strasbourg i oktober 1988. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/SpeechPopeJohnPaulII

Pave Johannes-Paul den Andens tale om opbygningen af Europa ⎢Europa-Parlamentet

Modtageren af Nobels Fredspris, Denis Mukwege, taler mod brugen af voldtægt og vold mod kvinder som et krigsvåben. Han er grundlæggeren af Panzi Hospital i Bukavu, Den Demokratiske Republik Congo. Som gynækolog hjalp han tusindvis af kvinder, der havde været ofre for seksuel og kønsbaseret vold i sit land. I 2014 tildelte Europa-Parlamentet ham Sakharov-prisen for tankefrihed for hans arbejde. Fire år senere modtog han Nobels Fredspris. Han arbejder fortsat på at øge offentlighedens bevidsthed om spørgsmålet om seksuel vold mod kvinder under væbnede konflikter. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/SpeechMukwege

Dr. Denis Mukweges tale om seksuel vold i Congo | Europa-Parlamentet

Fem dage efter at russiske styrker invaderede Ukraine, talte landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, til Europa-Parlamentet via videolink fra Kyiv, en by under belejring. I en dristig tale roste han sine ukrainske landsmænds tapperhed, fordømte de meningsløse drab og opfordrede Europa-Parlamentet til at støtte Ukraines ansøgning om optagelse i EU. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/speechZelenskyy

Volodymyr Zelenskyjs tale om krigen i Ukraine | Europa-Parlamentet

Den sydafrikanske leder Nelson Mandela opfordrede til en hurtig afslutning på apartheidsystemet og prædikede forsoning. Det var i juli 1990. Blot fire måneder tidligere var han blevet løsladt efter 27 års fængsel. På det tidspunkt var Sydafrika stadig styret af en hvid mindretalsregering. Fire år efter denne tale skulle Mandela blive den første præsident i et demokratisk Sydafrika. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter.

Nelson Mandelas tale om apartheid | Europa-Parlamentet

For Simone Veil, der overlevede Holocaust, er oprettelsen af Den Europæiske Union den vigtigste begivenhed i de sidste 50 år. I 1995, i 50-året for Holocaust, fortalte Veil Europa-Parlamentet, hvordan tragedierne i hendes fortid formede hendes tro på det europæiske projekt. Hun sagde, at det var vigtigt at minde den yngre generation om EU's centrale rolle i forbindelse med fremme af fred og enhed, især når EU blev kritiseret Veil, der blev født i Frankrig i 1927, overlevede de nazistiske koncentrationslejre og spillede derefter en central rolle i europæisk feminisme og politik. I 1979 blev hun den første formand for det direkte valgte Europa-Parlament og var den første kvinde, der stod i spidsen for forsamlingen. *Se hele talen (12 minutter) på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epfacebook.eu/q5D7

Simone Veils tale om læren fra Holocaust | Europa-Parlamentet

I 1992 talte den britiske dronning Elizabeth II til Europa-Parlamentet i Strasbourg. Hendes tale blev holdt efter underskrivelsen af Maastricht-traktaten, som er grundlaget for Den Europæiske Union i dag. Med udgangspunkt i Winston Churchills ord hyldede hun dem, der genopbyggede Europa efter krigen, og roste Parlamentet som et førende demokratisk forum. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/q5z8

Dronning Elizabeth II's tale om EU's enhed | Europa-Parlamentet

I januar 1995 talte François Mitterrand til Europa-Parlamentet i Strasbourg. Det var en af hans sidste større optrædener som fransk præsident. Han udtalte sig imod den nationalisme, der førte til krig i fortiden, og opfordrede europæerne til at møde fremtiden sammen for at få en lysere og fredelig fremtid. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epyoutube.eu/q5z7

François Mitterrands tale om nationalisme | Europa-Parlamentet

Den vesttyske kansler Helmut Kohl talte til Europa-Parlamentet om sine forhåbninger om et genforenet Tyskland og Europa to uger efter Berlinmurens fald. Berlinmuren blev revet ned den 9. november 1989 efter at have delt en by, en nation og et kontinent i næsten tre årtier. Derefter fulgte protesterne i Prag og i sidste ende sovjetblokkens sammenbrud. Det er et historisk øjeblik og et centralt skridt på vejen mod afslutningen af den kolde krig, den tyske genforening og et forenet Europa. Denne tale blev holdt den 22. november 1989 i Strasbourg. *Se hele optagelsen på Europa-Parlamentets multimediecenter: http://epfacebook.eu/q5D6

Helmut Kohls tale om Berlinmurens fald | Europa-Parlamentet

I 2015 opfordrede den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident François Hollande de europæiske lande til at dele ansvaret og tage mod asylansøgere. EU havde at gøre med en hidtil uset migrationsbølge det år, hvor hundredtusindvis af mennesker kom ind i EU gennem irregulære kanaler, hvoraf mange flygtede fra krigen i Syrien. De fleste af dem tog til Tyskland og en håndfuld andre lande. Under en historisk fælles tale til Europa-Parlamentet opfordrede Merkel og Hollande til en fælles indsats for at håndtere de grundlæggende årsager til krisen. *Se hele talen på Europa-Parlamentets multimediekanal: http://epfacebook.eu/SpeechMerkelHollande

Merkel og Hollande taler om migrationskrisen | Europa-Parlamentet

Menneskerettighedsforkæmperen Nadia Murad fortalte i 2016 Europa-Parlamentet, at kampen mod terrorisme og racisme går hånd i hånd. Hendes tale blev holdt, da hun modtog Sakharov-prisen for Tankefrihed 2016 sammen med Lamiya Aji Bashar. Parret, der kommer fra Iraks yazidiske samfund, blev i 2014 solgt til sexslaveri af terrorgruppen Islamisk Stat. Det lykkedes Murad at undslippe, og hun begyndte at forsvare ofre for seksuel vold og menneskehandel. I 2018 modtog hun Nobels fredspris. *Se talen i sin helhed på Europa-Parlamentets multimediekanal. *Se flere videoer fra tidligere Sakharov-priser:
http://epyoutube.eu/Sakharov_Prize_playlist

Nadia Murads tale om bekæmpelse af ekstremisme | Europa-Parlamentet

At opnå ligestilling mellem kønnene, beskytte ofre for kønsbaseret vold og kæmpe for et mere retfærdigt samfund... I hele EU arbejder organisationer på at forsvare og fremme kvinders rettigheder.
     
Stella hos Women on Top i Athen foreslår workshops for kvindelige iværksættere, så de føler sig styrket på arbejdsmarkedet og i livet. Hun og hendes team sikrer, at kvinder er passende uddannet, uafhængige og selvsikre.
 
Linda på MARTA Centre i Riga arbejder på at gøre en ende på kønsbaseret vold og menneskehandel. De tilbyder psykologiske og juridiske konsultationer til ofre.
    
Europa-Parlamentet gør en indsats for at forsvare kvinders rettigheder, lige fra at stoppe ulige løn til at fjerne kønsbaseret diskrimination. EU-fonde som Erasmus+, asyl-, aigrations- og integrationsfonden og European Women on Boards støtter projekter, der styrker kvinder i hele EU.

Fremme af kvinders rettigheder i EU: mød Stella og Linda

At opnå ligestilling mellem kønnene, beskytte ofre for kønsbaseret vold og kæmpe for et mere retfærdigt samfund... I hele EU arbejder organisationer på at forsvare og fremme kvinders rettigheder.
     
Stella hos Women on Top i Athen foreslår workshops for kvindelige iværksættere, så de føler sig styrket på arbejdsmarkedet og i livet. Hun og hendes team sikrer, at kvinder er passende uddannet, uafhængige og selvsikre.
 
Linda på MARTA Centre i Riga arbejder på at gøre en ende på kønsbaseret vold og menneskehandel. De tilbyder psykologiske og juridiske konsultationer til ofre.
    
Europa-Parlamentet gør en indsats for at forsvare kvinders rettigheder, lige fra at stoppe ulige løn til at bekæmpe kønsbaseret diskrimination. EU-fonde som Erasmus+, asyl-, aigrations- og integrationsfonden og European Women on Boards støtter projekter, der styrker kvinder i hele EU.

Connecting with the European Parliament is easy!    
 
Not only can you contact your MEPs or visit Parliament’s buildings in Strasbourg or Brussels, Parliament's offices in the EU and beyond hold events and debates, support citizens’ networks and provide information keeping you up to date on how the EU works and how you can help shape its future! 

Find out more in our short explainer.

182 resultater